Relæbeskyttelse i serien HIGH TECH LINE, PROFESSIONAL LINE og CSP fournais a/s er leveringsdygtige i digitale SEG beskyttelsesrelæer til distributionstekniske- såvel som til transmissionstekniske formål.
Af applikationer til programmet for relæbeskyttelse til distributionstekniske formål kan bl.a. nævnes samle-skinnebeskyttelse på 60/10KV transformerstationer med nulpunktsfelt, såvel som til virksomheder med egenforsyning via 10/0,4KV transformerforsyning, men også til beskyttelse af lokal distributionstransformere mod overstrøm fra kortslutninger, jordfejlstrøm- og jordfejlspænding, over- og underspænding, over- og underfrekvens samt differential-beskyttelse.
I relæprogrammet for de digitale SEG beskyttelsesrelæer, finders bl.a. også et multifunktionelt digitalt motorværn, til indsættelse i forbindelse med beskyttelse af f.eks. mellemspændings asynkronmotorer, men kan naturligvis også anvendes til beskyttelse af lavspændingsmotorer, hvor der ønskes en udvidet relæbeskyttelse sammenlignet med et traditionelt motorværn med termisk beskyttelse.
Endvidere kan vi nævne generatorbeskyttelsesrelæer i forbindelse med lokale kraftvarmeværker, hvor applikation er netudkobling ved en df/dt ændring eller udkobling i forbindelse synkron underspænding, hvor formålet er, beskyttelse af de symmetriske spændingskomposanter i et isoleret højspændingsnet, det være sig det Synkrone-, Inverse- og Nul systemet, ofte kaldet positiv-, negativ- og zero sequence. Relæet har bl.a. til formål, at beskytte synkrongeneratoren mod forkert fasefølge, spændingsasymmetri samt mod opståede jordfejl, som beskrevet i Kraftværksspecifikationerne fra ELSAM notat SP92-017a.
Der stilles derfor ikke uvæsentlige krav til beskyttelsesrelæernes reaktionstider og måleprincipper jf. ovenfor beskrevet, hvilket er SEG relæernes store force, da den samlede måle- og reaktionstid for de fleste af relæernes vedkommende ligger inden for 1 til 2 perioder (20
40ms).
Såfremt De har en opgave, hvor De stiller krav om beskyttelse, uanset applikationen, er De altid velkommen til at rette henvendelse til os, således at vi kan hjælpe- og vejlede Dem i Deres udvælgelse af korrekte beskyttelsesrelæer, til netop Deres behov, hvad enten det drejer sig om beskyttelsesrelæer til DIN-skinne montage (PROFESSIONAL LINE), beskyttelsesrelæer til 12 rack- og tavlefrontmontage (HIGH TECH LINE) såvel som beskyttelsesrelæer i CSP serien.
De er endvidere altid velkommen til at hente vores aktuelle datablade, kompendier- og beskrivelser m.v. i pdf.-format på de følgende sider, eller kontakte os på ovenstående tlf.nr. for er nærmere dialog, omkring Deres aktuelle applikation. |